Børn og søvn

I M-Husets Idrætsvuggestue tager vi afsæt i det enkelte barns soverytme, i anerkendelse af børns individuelle behov.

Børn bruger en masse energi i løbet af en dag, og af hensyn til dets fortsatte udvikling og vækst, har det stort behov for sin søvn.  Et barn i 1-3 års alderen har brug for 12-14 timers søvn i døgnet – inklusiv middagslur. I perioder, hvor barnet bruger ekstra energi, er sygt eller vokser meget stiger søvnbehovet. 

Søvn er nødvendig og for lidt søvn er skadeligt både for immunforsvaret og for indlæringen. Om dagen udskilles stresshormoner som adrenalin og kortisol, der virker opkvikkende, men som også hæmmer genopbygningen af kroppens væv. Om natten udskilles der væksthormoner som somatotropin, der virker genopbyggende og har betydning for kroppens vækst. Børn har et fysisk behov for søvn, da kroppen udfører en række vigtige funktioner, når vi sover. Det arbejde hjernen udfører om natten har fx betydning for børn hukommelse. Når vi sover lagres dagens begivenheder og erfaringer nemlig i langtidshukommelsen, hvilket er afgørende, hvis børn skal kunne huske det, de lærer om dagen.

Langt de fleste forældre oplever på et eller andet tidspunkt problemer med deres barns søvn. For nogle drejer det sig kun om korte perioder, men for rigtig mange forældre er det et problem, som kan gå ud over hele familien.

Små børn har stort set samme natsøvnmønster som voksne. Den dybe søvn forekommer ca. 4 gange i løbet af natten og varer omkring en time hver gang, lidt længere for voksne. Børn og unge har brug for mere søvn end voksne, eftersom det er i denne periode, at kroppen og psyken udvikler sig intensivt.

Faste sengerutiner kan være en stor hjælp til at få barnet i seng i ordenlig tid. Rutinerne skal være en hyggestund, som giver barnet tryghed og hjælper barnet med at overgive sig til søvnen. Søvnen betyder adskillelse fra forældrene og kræver modenhed af barnet. Barnet beroliger derfor sig selv ved at foretage de samme ritualer hver aften ved sengetid. Det bedste for barnet er, at forældrene går med på disse ritualer, men sørg for at de ikke tager overhånd. Forsøg at holde dem så rimelige og overskuelige som muligt og bliv som voksne enige om hvordan i gør.

Fidusen ved en sengerutine er, at barnet forstår, at det snart er sovetid. For barnet hjælper rutinerne det med at komme ned i omdrejninger og slippe dagens aktiviteter. Sørg for at have god tid til rutinerne. Brug evt. vedlagte visualisering af putterutiner.

Mange søvnforskere mener, at det er vigtigt at lægge barnet i seng på samme tid hver aften. Barnets søvnrytme bliver let forstyrret, og man bør derfor ikke skyde sengetiden med mere end højst en halv time. Mange forældre begår den fejl, at de begynder at lægge barnet i seng for sent. Børns biologiske ur er indstillet på at blive lagt tidligt til at sove, og børn, der bliver lagt tidligt i seng, sover ofte bedre end dem, som kommer sent i seng. De fleste børn mellem 1-6 år har brug for at komme i seng mellem kl. 18.30 – 19.30 om aftenen, og aftenritualerne bør begynde en halv- til en time tidligere.

Brugen af tv, Ipad og smartphone op til sengetid er en dårlig ide, da det elektriske lys forstyrrer vores døgnrytme og dermed vores søvn. Ligeledes undertrykker lyset det natlige søvndyssende hormon melatonin.

Langt de fleste børn mellem 1-3 år har brug for en middagslur. Søvnen i vuggestuen er vigtigt, både biologisk og fysiologisk, men også fordi barnet har brug for en pause fra alle de stimuli det oplever i løbet af dagen. Når man oplever, at barnet ikke sover derhjemme om aftenen, handler det typisk om, at barnet er overtræt når det lægges. Ikke fordi det har fået en middagslur, men fordi det lægges for sent. Kvaliteten af lure kan gøre det op for mistet nattesøvn, men ekstra nattesøvn kan ikke gøre det op for mistet dagssøvn. Man kan altså ”reparere” en dårlig nattesøvn ved at lade barnet sove ekstra til middag, men man kan ikke på samme måde springe dagssøvn over og ”reparere” om natten.

Op til 40% af børns drømme har et skræmmende indhold og børn op til tre år kan ikke adskille drømme fra virkelighed. De tror at drømmen er sket i virkeligheden. Dette kan gøre børn angste både om natten og i situationer i løbet af dagen - bl.a. ved adskillelse fra forældre. Nogle børn kan i perioder blive rigtig kede af det, når de lægges i seng. Børn kan godt tage skade og blive stresset, hvis de får lov at græde i længere tid uden at nogen reagerer på deres gråd. De skal have hjælp til at finde ro, så de kan få en god nattesøvn.

Søvnskema:

Formålet med at føre et skema over barnets søvn, kan være en hjælp til at se nogle ting, som vi ellers ikke så let ville få øje på. Skemaet skal højest føres over en uge eller to, og positivt brugt kan skemaet forhåbentlig blive en hjælp.

Kilder: ”Børns søvn” af Marion Thorning, ”Søvn” af Anna-Maria Stawreberg, ”Børns søvn – god søvn giver glade og kvikke børn” af Vibeke Manniche samt ”Videnskab.dk”