Forældresamarbejde
Hos os er samarbejdet med jer som forældre en hjørnesten i vores arbejde med børnene. Vi ønsker, at alle forældre føler sig mødt, hørt og set. Vi kommunikerer med jer både ved aflevering og hentning af jeres barn samt via Aula, hvor vi også deler glimt af vores aktiviteter.
Forældresamtaler
Vi tilbyder forskellige samtaler og møder, som understøtter jeres barns trivsel og udvikling. Ved opstart inviterer vi til en samtale, hvor vi taler om jeres barns behov og vaner. Årlige forældremøder giver et indblik i vores hverdag og pædagogiske arbejde. Vi tilbyder trivselssamtaler efter behov, hvis der er behov for yderligere dialog om jeres barn.
Forældreråd
Forældrerådet giver jer mulighed for at influere institutionens værdier og pædagogik. Her engagerer I jer i dagligdagen og skaber netværk med medarbejderne og de andre forældre. Rådet består af forældrerepræsentanter, medarbejdere og den pædagogiske leder, og valg sker årligt på et forældremøde. Interesserede kan kontakte vores pædagogiske ledere for mere information.
Forældrerådet faciliterer også forældrekaffe, dialog og leg to gange årligt, som giver en uformel mulighed for møder blandt børn og forældre i M-Huset.
Der er forældrerådsmøde fire gange om året.
Forældrebestyrelse
Alle dagtilbud er organiseret i klynger, hver med en forældrebestyrelse. Den fastsætter arbejdsprincipper og styrker samarbejdet mellem institution og hjem. Bestyrelsen inkluderer forældrerepræsentanter fra alle klyngens enheder, personalerepræsentanter og klyngelederen. Medlemmer vælges blandt forældrerådets repræsentanter, og møder afholdes seks gange årligt.
Du kan læse mere om, hvordan du som forældre kan få indflydelse på dit barns hverdag her.
Vi ser frem til et godt og aktivt samarbejde med jer for at skabe de bedste rammer for jeres barn.