Er du vores nye kollega?
Vi søger løbende medarbejdere, der har lyst til at være en del af vores arbejdsfællesskab.
Når vi har ledige stillinger, kan du altid finde dem på Københavns Kommunes hjemmeside.
Hvis vi ikke har opslået en stilling, men du er den rette medarbejder for os, så kontakt os gerne alligevel - det kan jo være, at du er den, vi står og mangler.
Job i M-Huset
Ønsker du at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab i en mindre institution, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd? Vores fundament er pædagogisk idræt, så hvis det er noget, der taler til dig, vil du passe perfekt ind i M-Husets vuggestue.
Vi rekrutterer pædagogisk personale, der brænder for at interagere med børn og nyder at skabe rum for fysisk udfoldelse. Hos M-Huset nytænker vi klassiske aktiviteter, så de involverer hele kroppens motorik. Aktiviteter som farvesortering og billedlotteri omdannes til strække-, kravle- og klatreaktiviteter her hos os.
Som kommende kollega er det vigtigt, at du kan identificere dig med vores idrætsprofil. Erfaring med pædagogisk idræt er ikke et krav, da vores kompetente kollegaer vil undervise dig, og vi har et tæt samarbejde med University College for efteruddannelse inden for pædagogisk idræt. Din motivation for at lære og din vilje til aktivt at deltage i vores fællesskab er afgørende.
Vi søger som regel pædagogisk personale med erfaring fra 0-6 års dagtilbud, men det vigtigste er din nysgerrighed omkring pædagogisk idræt og hvordan det kan implementeres i vuggestuens dagligdag. I vuggestuen fokuserer vi også på rutiner og selvhjulpenhed, hvilket kræver, at du har evnen til at vejlede og opmuntre børnene, samt være en rolig og stabil støtte i deres hverdag.
Vi fremmer et fællesskab fuld af faglige drøftelser, pædagogisk udvikling og videndeling, hvor vi støtter hinanden på tværs af hele huset. Vi forventer, at du deltager aktivt og tager medansvar. Samarbejde mellem stuerne i form af fælles aktiviteter og planlægning er centralt for os alle.
Opstart af Udflytterbørnehave Efterår 2025
Efter 20 års erfaring som vuggestue, er vi stolte af at kunne meddele opstarten af vores udflytterbørnehave efteråret 2025. Vi etablerer en idrætsbørnehave med transport fra M-Husets vuggestue til Dragør, hvor børnene vil kunne nyde naturskønne omgivelser under åben himmel. Her vil der være masser af plads til leg, dannelse og trygge læringsmiljøer, der understøtter vores fokus på pædagogisk idræt og bevægelse. Vi ser frem til at tilbyde børnene en unik mulighed for at udforske og lære i et naturligt og inspirerende miljø.
Hvad kan M-Huset tilbyde dig?
Vi tilbyder et velfungerende hus med et fremragende arbejdsmiljø. Du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og når nye initiativer skal iværksættes, bliver du hørt, hvilket skaber gode pædagogiske diskussioner og udvikling. Vi er et mindre hus, og du vil møde ledelse tæt på samt gode muligheder for sparring. Vores idrætsprofil giver dig chancen for at få et dybdegående kendskab til pædagogisk idræt, både gennem et grundigt introforløb med vores dygtige teamkoordinator for pædagogik og kollegaer, samt via kurser og udviklingsdage. Vi sikrer, at du får en varm modtagelse, så din opstart er tryg, med en omfattende introduktion til de forskellige aktiviteter—ikke kun i den første uge, men så længe det kræves for at du føler dig godt rustet.
Om M-Huset
M-Huset er beliggende på Ørestads Boulevard i smukke grønne omgivelser nær bypark, Amager Fælled, vand og metro. Vores vuggestue, med plads til 48 børn, er en farverig institution med runde vægge og mange skummoduler, der inspirerer til leg og kreativitet. Vi har en skøn legeplads med en dejlig sansehave, som børnene elsker at udforske. Vi er en del af Klynge I, med fokus på "Her leves det gode børneliv".
Er en aktiv hverdag i idylliske omgivelser noget for dig?
Hvis du ønsker yderligere information om, hvordan det er at være pædagogisk personale i M-Huset, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Thomas Sahl Kellberg på 40 11 50 03 eller via e-mail på R28J@kk.dk
Læs mere om os på vores hjemmeside: https://m-husetsvuggestue-kk.aula.dk/
Løn- og ansættelsesforhold i København
I København tilbyder vi en bedre løn for uddannede pædagoger end mange andre kommuner. Du kan finde detaljer om lønforhold for uddannede pædagoger i Københavns Kommune på www.kk.dk/paedagogloen.